Arnica
Webshop
Yderligere information
Skift sprog til dansk Change language to english

Nhambe garn

 

Yakokser lever i bjergregionerne i Himalaya. Der er 2 slags, den vilde yakokse, som lever nær snegrænsen, og den tamme art, som er mindre. En yakokse er samme størrelse som en ko eller okse, men har langt silkeagtigt hår. Håret isolerer fra kulden som i himalayas bjerge kan komme ned på minus 30 grader om vinteren.

Den tamme yakokse er livsnødvendig for nomaderne i de tibetanske højsletter og bjerge. Den er et pak- og arbejdsdyr, foruden at give en fed mælk og godt smør – en ingrediens i den berømte tibetanske smør-the. Yakoksens gødning bruges til brændsel og kødet er velsmagende.

 

 

Yakoksens pels giver tre slags fibre, de bliver brugt af nomaderne til forskellige formål: Den groveste fiber er fra maven og bruges til telte og til saddelpuder. Mellemkvaliteten er fra siderne og bagen af yakoksen og den bruges til saddeltasker, opbevaringsposer til husholdningen og tæpper. Den fineste uld, som kaldes nhambe, kommer fra nakken og sammenlignes ofte med kashmir eller pasmina. Denne fine uld spindes til garn, det jeg forhandler, og det væves til beklædning.

Den fine uld kæmmes af dyrene om sommeren, eller samles, når dyrene fælder.

 

Det er kvinderne der arbejder med fibrene, karter, spinder og væver. Det er arbejde, der kan gøres hvor som helst. En nomadekvinde kan gå efter sine yakokser, mens hun spinder på håndten, som hopper som en kæmpe yoyo ved hendes side.

Ofte spinder kvinderne også om aftenen, om vinteren.

Håndtenen der bruges er en pind på ca. 20 cm med en stenvægt.

 

 

Jeg køber det håndspundne garn direkte fra nomadekvinderne, som har spundet det på den traditionelle måde.

 

Det håndspundne garn sælges som ”nhambe” yakgarn

 

Jeg køber også rå nhambe uld, som jeg får spundet i Danmark, og her blander vi det med 20% merino, for at få et stærkere og tyndere garn.

 

Det sælger jeg som ”nhambe-merino” yakgarn.

 

 

 

 

Young yak and girl. 

 

Mit yak garn kommer herfra: Chyoger treks and Khampa Art

 

Kontakt
Arnica Lykkegaard
Tattoqeqarfik 6 B, 3911 Sisimiut, Grønland
cell: 00299 58 01 01, mail: post@arnica.dk
cvr: 28927509